Personligt: Hårfarve

Hele min barndom har jeg været meget lyshåret, faktisk næsten hvidhåret. Men som jeg blev ældre, blev min hårfarve også mørkere - Eller rettere sagt, leverpostejsfarvet. Jeg tænkte ikke særlig meget over det de førte par på, men da jeg startede på gymnasiet, havde jeg brug for en forandring, og i 2g farvede jeg mit hår hvidt, og klippede det meget kortere end det længe havde været. En stor forandring, som jeg i dag fortryder ret meget. Mit hår i dag er ret ubeskriveligt. Der er hverken en frisure, eller en farve, og jeg har en mega udgroning (som er større end på billedet) 

Ja, jeg er rent ud sagt meget træt af mit hår, og på den ene side har jeg lyst til at farve det igen, og blive klippet anderledes, mens jeg på den anden side holder vildt meget igen, fordi jeg ikke har lyst til at torturere mit, i forvejen total smadrede, hår. 

Dog er jeg kommet på ideen at få en mere naturlig hårfarve, og tænker lige nu på noget askeblond/platin/gråt agtigt ala nedstående billeder.

 Jeg er ret vild med at det er en mere naturlig farve end min nuværende gul-tonede-hårfarve, mens det samtidig er meget fashionabelt. Jeg vil overveje det indtil næste gang der kommer SU, og så måske få det ordnet. Jeg bliver simpelthen bare skør af den farve jeg har nu. 

Farven på dette billede er jeg ret vild med, og regner med at gå af den vej - hvis jeg endelig gør det. 

Hvad synes I? Og kan I anbefale nogle virkelig gode hårprodukter mod meget ødelagt hår? 

xx Louise.